hamrede i brystet, og uden et ord begyndte jeg at pakke vores ting tilbage i kufferterne. Få minutter senere var vi ude af huset og kørte væk så hurtigt vi kunne fra dette hus, der ikke længere føltes som hjemme.
Fra lettelse til frygt.
Vi stoppede ved en diner to byer væk, parkerede i det skarpe skær fra neonlysene og prøvede at få vejret. Jeg åbnede min bærbare computer og skrev en vred anmeldelse, der advarede fremtidige rejsende om det skjulte kamera, vi havde opdaget.
Jeg forventede stilhed – eller måske
