varsel, sendte han mig et billede.
Mit hjerte stoppede.
Det var et billede af mig.
Ikke et nyligt et, men en version af mig selv, før alt ændrede sig. Før jeg befandt mig på hospitalsstuer. Før udmattelsen havde sneget sig ind i mine knogler. På billedet smilede jeg, sollys skinnede gennem mit hår, mine øjne lyse og levende.
“Dette er min kone,” skrev han.
Jeg stod der, ubevægelig.
Hvad var det for et spil?
Før jeg vidste af det, dukkede endnu en besked op.
Endnu et billede.
Jeg klikkede på
