en klump i halsen.
“Sig til hende, at hun kan komme,” sagde hun.
– Natalie, det behøver du ikke at gøre.
“Jeg ved det,” svarede hun. “Men hvis mor vil ses, så sørger vi for, at alle kan se hende tydeligt.”
På sin bryllupsdag optrådte Monica i en funklende champagnefarvet kjole med diamanter om halsen, Adrian på armen og sin elegante familie bag sig, som om de altid havde været en del af familien.
Hun smilede til gæsterne, der ikke kendte sandheden.
Hun rørte ved folks arme.
Hun lo sagte.
Hun
