vidste med det samme, at det ikke var Rachel.
Selv under vores mest intense skænderier ringede hun altid i stedet for bare at forsvinde.
Jeg kørte direkte til hendes lejlighed.
Hendes bil holdt parkeret udenfor.
Lysene var tændt.
Men ingen åbnede døren.
Jeg bankede på, indtil mine knoer gjorde ondt, råbte hendes navn gennem døren og prøvede at ringe til hende igen.
Intet.
En nabo trådte ind i gangen.
Er alt i orden?
“Jeg ved det ikke,” indrømmede jeg.
Jeg ventede i min bil foran hendes bygning i næsten en
