at spørge hende.
Jeg havde brugt al denne tid på at undersøge genstanden som en detektiv og opbygget stadig mere latterlige teorier i mit hoved. Nu måtte jeg indrømme, at jeg ikke anede, hvad jeg kiggede på.
Alligevel virkede det endnu mere latterligt at blive ved med at spekulere over det.
Så gik jeg hen, viste hende genstanden og spurgte tilfældigt, om hun vidste, hvad det var.
Hendes reaktion var øjeblikkelig.
Hun kiggede på det.
Så begyndte hun at grine.
Ikke bare et lille grin heller.
Hun lo så højt,
