træer, og da vi nåede frem til ejendommen, så den præcis ud som lovet. Det var et pænt etplanshus med en grusindkørsel og blomsterkasser under vinduerne. Nøglen lå i en nøgleboks ved døren, præcis som værten havde beskrevet. Indenfor duftede stedet svagt af cedertræ og frisk rengøringsmiddel. En indrammet seddel på køkkenbordet bød os velkommen og gav os Wi-Fi-adgangskoden. Vi lo af, hvor almindeligt og harmløst det hele virkede.
Huset var lille, varmt og indbydende. Rustikke møbler, hylder fyldt med gamle bøger, endda en pladespiller, der stadig virkede. Ved aftenens
