uden at stoppe op for at tænke. Jeg proppede låget fra detektoren ned i lommen, og vi skyndte os udenfor.
Natten føltes anderledes nu. Mørkere. Træerne omkring huset syntes at presse sig tættere på hinanden, og stilheden føltes ikke længere fredelig. Da vi gik, kiggede jeg mig tilbage én gang og troede, jeg så bevægelse indenfor, et skift i skyggerne, selvom jeg aldrig kiggede længe nok til at være sikker. Vi satte os ind i bilen og kørte væk så hurtigt vi kunne.
Ingen af os sagde meget, før vi
