på deres egen måde. Hun i tårer. Han i stilhed.
Hun havde kendt ham, siden hun var syv år gammel. Han havde været der for hende under hendes første kampe, hendes akademiske succeser, hendes første job. Men svækket af sorg havde en tanke overvældet hende: hvad nu hvis han ikke rigtigt tog hensyn til hendes familie?
En aften bad hun ham om et lille bidrag til husholdningsudgifterne. Hans svar sårede hende dybt. Han havde joket og kaldt hende “sin barnløse kone” og hånet hende og sagt, at hun kunne betragte
