indbetalinger, fordelt over år. Og på den første side en note i Leos håndskrift: “Sikkerhedsfond til mors fremtid.”
Der fulgte en kuvert med, dateret til hendes næste fødselsdag. I brevet forklarede Leo, at han havde set det hele: de solgte smykker, ofrene, opsparingen, der var blevet lagt i hendes varetægt. Og at han i stilhed havde besluttet at bygge en redeæg til hende. Vitsen om “pensionsplanen”? Det var for at undgå at ødelægge overraskelsen.
Hun havde misfortolket hvert ord, styret af frygt snarere end tillid.
Leos tilbagevenden og den virkelige
