begyndelse
Da han kom hjem og ikke kunne åbne døren, var hun der med hæftet i hånden. Hun forklarede alt og undskyldte. Han blev ikke vred. Hans ansigt viste lettelse.
De omfavnede hinanden på dørtærsklen. I lang tid. Uden at det behøvede meget mere.
Da vi kom hjem den aften, havde stilheden ændret karakter. Den var ikke længere skræmmende. Den efterlod blot plads – plads til at hele, til at tilgive og til at erkende, at man aldrig er helt alene, når man er elsket i stilhed.
Familie er sommetider skrevet
