til sidst med så meget tryk, at der næsten ikke var noget tilbage af det skrevne ord.
Desværre gjaldt dette efterfølgende også for avisen.
På det tidspunkt var der enten en ru, tynd overflade eller endda et lille hul i bladet.
Dengang troede jeg simpelthen, at jeg havde brugt viskelæderet forkert. Måske skulle man viske mere omhyggeligt ud? Måske virkede det kun med visse fyldepenne?
Mange år senere opdagede jeg, at et utroligt stort antal mennesker har præcis den samme hukommelse.
Men var den blå side faktisk beregnet til blæk?
