grænser. Og dette indebærer ofte at skabe afstand til moderfiguren. Dette er ikke afvisning; det er en fase i identitetsdannelsen. Når denne naturlige adskillelse opleves som et sår, og moderen gør modstand, udvides afstanden paradoksalt nok. At give plads er nogle gange den største gave, vi kan tilbyde.
Følelserne strømmer over, hvor vi føler os trygge.
Et barn, der går igennem en svær tid, vil ofte aflæsse sine følelser – frustration, vrede, indre spænding – på den person, de ved, de aldrig kan miste. Som følge heraf kan de være charmerende over
