i årevis føltes mit hus levende igen.
Så, præcis to uger senere, dukkede Luke op til middag og så bleg ud.
Jeg havde forberedt farsbrødet.
Luke elskede farsbrød.
Normalt spiste han halvdelen af sin tallerken færdig, inden jeg satte mig ned.
Den aften rørte han den næsten ikke.
“Skat?”
“Jeg har det fint.”
“Frygtelig løgn.”
Hans gaffel skrabede mod tallerkenen.
Så lagde jeg mærke til hans hånd.
Han rystede.
“Lukas?”
Han stirrede på bordet.
Jeg rakte ud og rørte ved hans fingre.
Han trak straks hånden tilbage.
Hendes øjne fyldtes
