skal være min brudepige,” sagde hun til mig. “Lov mig det.”
En del af mig forventede konstant, at vores forældre ville gribe ind.
I stedet smilede de og sagde, at Ben ville passe godt på Rosie.
Brylluppet var lille.
Ben havde et gråt jakkesæt på og græd, mens Rosie gik ned ad kirkegulvet.
Mine forældre fortsatte med at smile.
“Du traf et godt valg,” sagde far til Ben og klappede ham på skulderen.
Kommentaren var sårende.
Jeg så på, mens Ben satte ringen på Rosies finger.
Og jeg spekulerede på,
