gennem tællekorset, da jeg sagde: “Jeg er Naras mand.”
„Jeg ved det, Jonathan!“ sagde han til mig. „Vi mødtes til firmapicnicen, husker du det?“
Det smil hjemsøgte mig af en eller anden grund, som om han vidste noget, jeg ikke vidste. Eller måske ledte jeg bare efter tegn, hvor der ikke var nogen.
En smilende sikkerhedsvagt | Kilde: Midjourney
Mens jeg gik ned ad gangen, ændrede luften sig. Lysstofrørene summede svagt, men vedholdende, over mig, og mine fodtrin gav genlyd højere, end de burde. Alt virkede usædvanligt, for rent, for stille.
