forvirrede. Men Rachid vendte sig hurtigt mod dem og sagde:
— Du forstår ikke! Folk har holdt øje med stedet i en time!
Så kiggede han på sin far og tilføjede:
– Jeg sagde jo, at de ikke ville lade dig tale.
Nogle af gæsterne følte en ægte kuldegysning. Liane bemærkede noget mærkeligt. Rachid var ikke bange for politiet. Han var bange for sin far. Pludselig henvendte en af betjentene sig til sin kollega og hviskede et par hurtige ord. Betjentens udtryk ændrede sig øjeblikkeligt, og så så han mere intenst på
