eftermiddag, og for at være ærlig forventede jeg en almindelig kage. I stedet satte hun små dessertglas på bordet. Selv præsentationen var smuk. Nederst et let, vidunderligt cremet lag kvark, toppet med en blank chokoladeganache, der langsomt flød over fløden. Alle greb ivrigt en ske – og pludselig var bordet helt stille. For mig er det altid den største kompliment, en dessert kan få.
Selvfølgelig måtte jeg straks spørge efter opskriften. Da hun fortalte mig, at det knap tog ti minutter at tilberede, kunne jeg næsten ikke tro det i starten.
