Hun bankede på klokken 2 om natten for at bede om hjælp

i min mave.

Det var Lily, vores nabo.

Hun var kun fireogtyve år gammel og otte måneder gravid. Selv gennem det forvrængede glas i kighullet kunne jeg se panikken i hendes ansigt. Hendes hættetrøje var gennemblødt af regn, og den ene arm var viklet om hendes mave i en beskyttende gestus.


Jeg åbnede døren med det samme.

“Lily? Hvad sker der?”

“Jeg … jeg er ked af det,” hviskede hun rystende. “Jeg vidste ikke, hvem jeg ellers skulle ringe til. Jeg føler, at der er noget galt.”

Min kone dukkede op