for at tage hjem. Bare et hurtigt besøg, blev hun ved med at sige til sig selv.
Tegningerne, der dækkede væggene
Tegningerne, der dækkede væggene
Da hun skubbede døren op, stoppede hun. Ude af stand til at komme videre.
Alle væggene i stuen var dækket af farvekridttegninger, sat fast med tape. Snesevis. Måske hundredvis. De afbildede alle den samme scene: en høj mand, en lille dreng og en kvinde med langt hår. Og over hver tegning, med rystende bogstaver, det samme ord.
“Mor.”
På nogle tegninger holdt drengen hendes hånd.
