Endelig var der gået så lang tid, at det blev sværere at indrømme, hvad vi havde gjort.”
David stirrede ned i gulvet.
“Vi burde have rettet op på dette for år siden.”
Luke åbnede langsomt et brev.
Så en anden.
Så en anden.
Hans hænder rystede, mens han læste.
Emma huskede fødselsdage.
Han stillede nogle spørgsmål.
Tegninger lavet.
Skrevet om skolen.
Skrevet om drømme.
Skrevet for at udtrykke sit fravær.
I alle disse år havde Luke troet, at han skrev i stilhed.
Og i alle de år var Emma blevet
