ville blive mere tålelig.
Det hadede jeg at høre.
Intet ved at miste sine børn er nogensinde “lemt”.
Men til sidst ændrede smerten sig.
I starten var det en enorm vægt, der holdt mig fast til madrassen hver morgen.
Senere forvandlede den sig til noget mere stille: en sten, som jeg bar indeni mig, uanset hvor jeg gik.
Jeg lærte at handle, mens jeg sørgede.
Hvordan man besvarer telefonen.
Hvordan man smiler høfligt, når nogen spørger, hvordan jeg har det.
Hvordan man håndterer fødselsdage, helligdage og almindelige tirsdage.
Udefra set
