at tage pladsen fra nogen andre.
Det havde været den løgn, der havde styret hans liv i årevis.
Han troede, at kærlighed var som et rum med kun én stol.
Hvis nogen satte sig ned, var det en anden, der skulle rejse sig.
Måske er det derfor, han saboterede alle de placeringer.
Måske var det, i hendes fjortenårige sind, at afvise en ny familie den eneste måde at forblive trofast mod den søster, hun havde mistet.
Men familier var ikke ment til at fungere på den måde.
Kærligheden kunne brede
