Jeg adopterede teenagedrengen, som var blevet forladt af ti familier: to uger senere forklarede han mig endelig hvorfor.

Farveblyanterne rullede overalt.

Flere voksne vendte sig for at se.

Teenageren lukkede straks bogen.

Uden at blive spurgt, knælede han ned ved siden af ​​den lille pige og hjalp hende med at samle dem op.

En blå farveblyant var rullet ind under et bord.

Han dukkede sig halvt under den, hentede farveblyanten, rakte den til hende og vendte tilbage til sin plads.

Jeg kiggede på Denise.

“Hvem er det?”

Hun fulgte mit blik.

Noget i hans udtryk ændrede sig.

“Det er Lukas.”

“Hvor gammel er han?”

“Seksten.”

“Kan jeg møde