knæ hoppede ukontrolleret.
„Hun skal nok klare sig,“ hviskede jeg, mere for min egen skyld end for hans. „Rosie er stærk.“
Ben pressede begge håndflader over øjnene.
Han udstødte en lyd et sted mellem bøn og hulk.
Så kom en læge ind gennem dobbeltdørene.
Ben sprang op.
Lægens ansigtsudtryk fortalte det hele, selv før han talte.
“Hun har mistet meget blod. Vi var i stand til at stabilisere børnene, men Rosies tilstand forværres hurtigt. Vi gør alt, hvad vi kan, men I skal være forberedte.”
Han forsvandt bag dørene igen.
