sit liv havde folk påstået, at Rosie aldrig ville få en normal fremtid.
Nu skulle hun være mor.
Jeg burde have vidst, at sådan en enorm lykke ikke ville komme af sig selv.
Graviditeten var vanskelig.
Rosie blev indlagt på hospitalet i sin 34. graviditetsuge.
Lægerne gav os en dyster prognose.
Uret i venteværelset viste efter midnat.
Jeg stirrede på de franske døre, gennem hvilke de havde bragt Rosie ind, i håb om inderligt, at de ville åbne sig med gode nyheder.
Ben sad ved siden af mig, og hans
