sker i lykkelige år.
Ben kom til vores hus næsten hver eftermiddag på cykel.
Min mor tolererede ham.
Min far havde knap nok kigget op fra sin avis, da Ben kom ind.
Rosie ventede imidlertid ved vinduet på lyden af sine dæk.
Som syttenårig begyndte jeg at forestille mig en fremtid med Ben.
Jeg sagde det aldrig højt.
De var bare stille fantasier, mens jeg lavede mine lektier eller børstede mit hår, inden jeg faldt i søvn: Ben, Rosie og jeg, vores liv for evigt flettet sammen.
Jeg troede, han
