bare havde forestillet sig det.
Fordi han blev på vores veranda så længe.
Fordi han grinede af Rosies joke, som normalt kun jeg forstod.
Så, en søndag da jeg var 22, bankede Ben på vores dør.
I hans håndflade lå en lille fløjlsæske.
Mit hjerte hamrede så hurtigt, at jeg næsten blev svimmel.
“Må jeg tale med Rosie?” spurgte han mig.
Jeg stirrede på ham. “Rosie?”
Uden at svare trådte jeg til side.
Fra køkkenvinduet så jeg ham knæle foran min søster blandt tomatplanterne.
Jeg så hendes hænder flyve op
