dagene, fordi jeg hver morgen i hemmelighed håbede, at nogen – hvem som helst – ville købe det før min svigermor.
“Jeg vil gerne bo tættere på min søn,” annoncerede hun på flyttedagen. “Harold har brug for sin mor i nærheden.”
Harold, som stadig var min mand på det tidspunkt, trak blot på skuldrene og gik ind i huset med endnu en kasse. “De er familie,” sagde han. “Alt skal nok gå.”
Det var alt andet end godt. Fra starten opførte Diana sig, som om hegnet, der adskilte vores ejendomme, blot var
