et dekorativt element. Hun kom regelmæssigt ind i mit køkken uden at banke på, åbnede mit køleskab og tog, hvad hun ville have.
I årevis overbeviste jeg mig selv om, at det var værd at sluge min vrede for at bevare freden. På det tidspunkt skændtes Harold og jeg konstant om penge. Vores husholdningsudgifter virkede altid højere, end de burde have været.
“Vi bruger for mange penge,” sagde Harold og kiggede på regningerne. “Vand, elektricitet … alt bliver ved med at stige.”
“Jeg tæller hver en krone,” insisterede jeg. “Jeg forstår