min mors egen bror direkte ind på hospitalsværelset.
Gus så ud som om han var bygget af massiv beton og dårligt vejr i en kombination. Store, ru hænder. En permanent rynke i panden var indgraveret i hans ansigt. Den tildelte socialrådgiver, Patrice, stod ved siden af min hospitalsseng og holdt et skrivebræt tæt ind mod brystet.
“Vi finder et oprigtigt kærligt hjem til hende,” sagde Patrice forsigtigt. “Vi har flere familier, der har erfaring med—”
“Nej,” sagde Gus fladt.
Hun blinkede, overrasket. “Herre—”
“Jeg tager hende selv. Jeg overlader hende
