Gør det bare!”
Jeg handlede, før jeg nåede at tænke. Jeg sneg mig ud af sengen, greb min telefonoplader uden at tænke over hvorfor, og listede ud i gangen. Bag mig rørte Caleb sig.
“Elise?” mumlede han søvnigt.
Jeg stivnede. “Jeg henter bare et glas vand,” sagde jeg.
Han svarede ikke.
Jeg slukkede lyset i gangen, kiggede ud mod køkkenet og slukkede derefter stuelampen, som Caleb ellers altid lod stå tændt. Mine hænder rystede så meget, at jeg var ved at tabe telefonen. Mara var stadig på linjen – helt tavs,
