mors tøj.”
Et “Åh nej” lød fra bordet.
Carla vendte sig vredt mod mig.
“Taler du om min forretning?”
“Jeg sagde ingenting,” sagde jeg, selvom min stemme knap nok kom fra mit hjerte.
Så rejste en mand sig fra den ene side af rummet. Jeg genkendte ham vagt fra min fars begravelse: gråt jakkesæt, briller, alvorligt udtryk.
“Jeg kan afklare et par ting,” sagde han.
Instruktøren rakte ham mikrofonen.
“Jeg er advokat Salas. Jeg var den advokat, der hjalp fru Mariana med at åbne en konto til hendes børn. Efter
