tog det, der ikke var hendes, og blev så fornærmet, da nogen bemærkede det.”
Jeg har aldrig hørt min bror tale sådan.
Carla vender sig mod mig.
“Vil du tillade hende at vise mig respektløshed?”
“Ja,” svarede jeg. “Fordi han endelig fortæller sandheden.”
Før jeg kunne svare, bankede det på døren.
Det var hr. Salas. Han var sammen med Sofias mor og den socialrådgiver, som skolelederen havde kontaktet efter hændelsen. De skreg ikke. De skabte ikke noget skue. De ankom bare med en ro, der var mere skræmmende end nogen
