ordre.
Vi gik op ad trappen. Jeg pakkede mit tøj, mine skolepapirer og min omhyggeligt foldede denimkjole. Mateo satte mors symaskine fra sig. Han sagde ingenting, men pressede sig mod hendes bryst, som om det var et menneske.
Vi sov hos Sofia den nat.
Næste morgen ankom min tante Patricia fra Querétaro. Hun vidste ikke alt. Carla havde i månedsvis fortalt hende, at vi var “problematiske”, at jeg var utaknemmelig, og at Mateo havde adfærdsproblemer.
Da tanten så tøjet, sedlerne, kvitteringerne og hørte hr. Salas tale, græd hun af raseri.
