Min stedmor gjorde grin med den dimissionskjole, min lillebror havde lavet til mig af min afdøde mors jeans … men karmaen indhentede hende før alle andre.

vedligeholde dette hus, mens I to spiller offerrollen. Ingen vil se dig gå rundt som en billig prinsesse i en overpriset kjole.” Kjole

Før jeg brast i gråd foran hende, gik jeg ind på mit værelse.

Jeg begravede mit ansigt i puden og prøvede at lade være med at sige en lyd. Men Mateo hørte mig. Han hørte mig altid, selv når han lod som om, han ikke bemærkede det.

Han var femten år gammel. Året før havde han taget et sykursus på gymnasiet, fordi tømrerværkstedet var fyldt. Hans klassekammerater