havde drillet ham i månedsvis. De kaldte ham “syerske” på gangene. Han havde aldrig talt om det siden.
To aftener senere bankede han på min dør.
Han kom med en bunke gamle jeans.
Det var mine mødre. Jeans.
Hun opbevarede dem i kasser: lyse jeans, mørkeblå, nogle iturevne ved knæene, andre med malingpletter fra dengang hun hjalp os med at male soveværelset.
Mateo lagde dem forsigtigt på min seng.
“Hvad fortæller du mig?”
Jeg kiggede forvirret på ham.
“Hvad for?”
“Jeg kan prøve at sy en kjole til dig.”
Jeg
