havde lyst til at græde igen, men på en anden måde.
“MED?”
Han rødmede.
“Hvis du ikke vil, er det fint. Jeg tænkte bare … at det ville være bedre end ikke at tage afsted.”
Jeg vil give ham hånden.
“Jeg vil gerne.”
I to uger blev køkkenet hans værksted, når Carla gik ud eller låste sig inde på sit værelse. Mateo trak min mors gamle symaskine frem, kiggede på instruktionerne, målte, syede og syede igen. Nogle gange blev han frustreret. Nogle gange prikkede han sig i fingrene. Men hver aften
