jeg kunne svare, lænede Margaret sig ud af vinduet ovenpå.
“Eric!”
Hendes stemme lød henrykt.
“Overraskelse! Jeg ryddede hele rummet for dig!”
Erik kiggede langsomt op.
Så kiggede han tilbage på mig.
Hans øjne faldt på fars ødelagte fotografi.
Hans udtryk ændrede sig.
“Har du det okay?”
Jeg svarede ikke.
Han kiggede sig omkring igen.
“Er alt dette dit?”
“Det var det.”
Det var da jeg bemærkede den store gule gaveæske, han holdt.
Den havde en rød sløjfe bundet omkring sig.
Erik sænkede stemmen.
“Jeg er så ked af det.
