Min stedmor smed mine ejendele ud af et vindue på tredje sal og sparkede mig ud lige efter far døde – hun anede ikke, at karma allerede ventede nedenunder

nær kantstenen.

Fars fotografi.

Den lå med ansigtet nedad.

Jeg tog den op.

Glasset var knust på tværs af hans smilende ansigt.

Det var da jeg faldt på knæ.

Jeg sad bare der og holdt den.

En bil kørte ind på gårdspladsen.

Jeg kiggede ikke op i starten.

Så bemærkede jeg, at bilen var fyldt med flyttekasser.

En mand trådte ud.

Erik.

Jeg genkendte ham fra billeder, jeg havde set på Margarets telefon.

Han kiggede på mig.

Så til mine ejendele spredt ud over græsplænen.

“Hvad skete der her?”

Før