fortsatte sin vej mod døren. Og de mennesker, der blot få timer forinden havde set på ham, som om han var uovervindelig, så ham nu forlade stedet alene. Uden vagter. Uden indflydelse. Uden den imponerende tilstedeværelse, der havde skræmt alle i årevis. Liane blev stående ved bordet og stirrede på den lukkede dør, efter han var gået. Så trak hun vejret meget langsomt. Fordi hun endelig havde indset, at de farligste mænd ikke altid er dem, der råber og praler af deres magt.
Næste morgen talte Dubai ikke om den
