latter.
Min datters blik mødte mit, og vi stod begge stille – forvirrede, fyldt med sorg. Jeg følte det gamle sår rives op igen, råt og skarpt.
Jeg gik udenfor et øjeblik for at få vejret, men før jeg rigtig kunne samle mig, kom der endnu en besked. Denne gang sad jeg fuldstændig fast.
Fortsæt på næste side
“Jeg venter stadig. Var er du?”
Hela min kropp darrade. Bare for et øjenblik… bare et ofattbart skørt øjenblik… føltes det som om Helen sträckte sig ud af sin hånd mod mig fra
