datter og hendes forlovede forvirrede op fra sofaen.
“Far? Hvad laver du her så tidligt?” spurgte hun.
“Du sendte en besked! Du ringede til mig!” sagde jeg og holdt telefonen op med rystende hænder.
Hun rynkede panden. „Nej, det gjorde jeg ikke.“
Men da jeg viste hende beskeden, blev hun helt bleg. Hun hviskede, næsten ikke hørbart: „Far … dette er Helens telefonnummer.“
Et øjeblik forsvandt alt omkring mig. Helen. Min yngste datter. Den jeg mistede sidste år i en bilulykke. Hun var kun nitten. Min søde pige med den lykkeligste
