leve tidligere.”
Der gik flere måneder, før han fandt modet til at prøve igen.
Denne gang var han ærlig over for sin date om min mor.
Han indrømmede også, at han var bange for at miste endnu en chance for lykke.
Hendes navn var Jocelyn.
Hun var ikke forsvundet den næste morgen.
Efter deres tredje date ringede min far til mig.
Der blev spillet blød musik i baggrunden.
Så hørte jeg ham grine af noget, Jocelyn havde sagt.
For første gang i tolv år lød huset ikke længere som et
