forsvinde morgenen efter en date.
Jeg spurgte min far, om der var sket noget usædvanligt i løbet af de aftener.
Han så oprigtigt forvirret ud.
“Nej. Hvorfor?”
Kom du i slagsmål med dem?
Selvfølgelig ikke.”
Sagde du noget, der kunne have skræmt dem?
Hans ansigtsudtryk strammede sig.
“Hvad slags mand tror du, jeg er?”
Det var ikke det, jeg mente.
Han vendte sig mod vasken og begyndte at skylle et allerede rent krus.
Jeg vidste, at jeg havde såret ham.
“Jeg vil bare gerne forstå det,” sagde jeg.
“Mig også.”
