Der findes kager, der fremkalder minder med deres allerførste aroma. Disse donuts er præcis sådan for mig. Når de langsomt hæver i den varme olie og bliver gyldenbrune, dufter hele køkkenet af frisk gærdej og varmt smør. Da vi var børn, plejede vi at stå utålmodigt ved siden af min mor og vente på, at de første donuts endelig skulle være færdige. Normalt var det kun få, der nåede tallerkenen, fordi de blev spist varme, direkte fra hånden.
Jeg elsker stadig at bage denne opskrift i dag. Dejen er vidunderlig
