så blev adoptionen en realitet.”
Han tørrede sit ansigt med ærmet.
“Alle var glade, men alt jeg kunne tænke på var Emma.”
Han så på mig som et barn, der ventede på straf.
“Hun vil tro, at jeg har glemt hende.”
Jeg rejste mig, gik rundt om bordet og satte mig ved siden af ham.
“Du skulle have fortalt mig det.”
“Jeg ved det.”
“Du skulle have fortalt mig det for flere måneder siden.”
“Jeg ved det.”
“Men hør lige på mig.”
Han kiggede op.
“Du tager ikke afsted.”
Hans
