smil forsvandt.
Hans øjne flyttede sig fra mig…
til Emma…
og så tilbage igen.
Et kort øjeblik så jeg den gamle frygt dukke op igen.
Spørgsmålet, han ikke sagde højt, stod tydeligt skrevet i hans ansigt.
Var det forræderi at kalde dig mor foran Emma?
Betydede det at vælge dig at miste hende?
Før vi kunne nå at sige et ord, rullede Emma med øjnene.
“Okay. Spørg din mor. I er begge uudholdelige.”
Luke blinkede.
Engang.
To gange.
Så begyndte han at grine.
Jeg griner seriøst.
Emma tog sin limonade.
