Det startede som en almindelig frokostpause – hurtig, distraheret og ubemærkelsesværdig. En salatskål, en håndfuld grøntsager og hvad der lignede et simpelt drys quinoa tilsat for tekstur og sundhed. Intet usædvanligt. Intet værd at tænke over.
Indtil et nærmere kig ændrede alt.
Det, der først lignede små quinoakorn, viste sig at være noget helt andet. Ensartet i form, tæt klynget sammen og fastgjort til overfladen af et salatblad, var “kornene” slet ikke mad. Erkendelsen var øjeblikkelig og foruroligende. Salaten var ikke længere noget, hun følte sig tryg ved at afslutte.
Denne
