jeg hakkede løgene. Baconens syden varslede en vidunderlig, solid oplevelse. Suppen simrede blidt et stykke tid, og selv min mand kunne næsten ikke modstå at prøve den.
Med den første skefuld var fortroligheden øjeblikkelig – sur, syrlig, bare et kram fra skålen. Mine børn, der normalt ikke er begejstrede for kålretter, ville straks have en portion mere og bad om flere. Siden den dag er Merler surkålssuppe blevet en fast bestanddel af vores kost, især når det er koldt og trist udenfor. Den minder mig om lækre øjeblikke med bedstemor, om
