Min søster ringede til mig ved midnatstid og viskede: ”Sluk alt lyset. Gå op på loftet. Og fortæl ikke din mand noget.” Jeg troede, hun var ved at blive skør – lige indtil jeg kiggede ned gennem sprækkerne i gulvbrædderne…

er slukket,” sagde han.

En fremmed mands stemme svarede inde fra mit hus: “Så ved hun det.”

Jeg slog hånden for munden.

Gennem en smal sprække i loftets gulvbrædder kunne jeg se en del af gangen nedenunder. Caleb stod der i sine sweatpants med min bærbare computer under armen. Ved siden af ham stod en fremmed mand i en sort regnfrakke.

Den fremmede rrakte Caleb en lille taske. Caleb åbnede den og tog tre pas ud.

På det ene var der et foto af min mand. På det andet et